Projekter

Her kan du læse mere om de projekter i relation til havfriluftsliv, vi arbejder med for tiden og se resultater fra projekter, der er afsluttet og formidlet.

2020 var et travlt år med afslutning af mange projekter. ØKOMAR-projektet holdt stor afslutningskonference i marts 2020 og har publiceret to store rapporter, hvor havfriluftslivet indgår med en række andre sektorer i ’cummulative impact assessment’ af hele det danske havområde.

I efteråret 2020 lavede vi en rapport om kyst- og havfriluftslivet i syv kommuner i den vestlige del af Limfjorden til brug for udvikling af et vandsportscenter på Mors, men også anvendelig i kommenteringen af den kommende Havplan Danmark.

Et regionalt projekt om havplanlægning i det vestlige Kattegat blev afsluttet i december med en live streamet konference fra Kattegatcenteret. Det er et demonstrationsprojekt, hvor ni østjyske kommuner, Kattegatcentret, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Komitéen for Bæredygtig Kystkultur arbejder sammen om et fagligt grundlag for kommunernes indspil til en regional havplan.

Desuden arbejder vi med en opsamling af erfaringer med etablering af kystfaciliteter i Nordeafondens program 'Kysten er Klar'. Formålet er at belyse, hvilke effekter programmet har i lokalområderne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Friluftsdata til havplanlægningen

Data om kyst- og havfriluftsliv til Søfartsstyrelsen til brug for havplanlægningen (2019)

Vi har i foråret 2019 indleveret et samlet datasæt til Søfartsstyrelsen til brug for havplanlægningen, og det ligger på MSDI-dataplatformen. Datalaget om kyst- og havfriluftsliv er en sammenfatning af data fra vores undersøgelser kombineret med AIS-data for lystbåde. Der er en opdeling i tre zoner af intensitet: høj, mellem og lav. Dette GIS-datalag giver mulighed for, at friluftslivets interesser kan indgå som en sektor i havplanen.

Data er leveret af Københavns Universitet i foråret 2019 til intern brug i Søfartsstyrelsen.

Havplan Øresund

ProjektetHavplan Øresund’ har med udgangspunkt i en økosystembaseret tilgang udarbejde en ’modelhavplan’ for en bæredygtig udvikling af havmiljøet i Øresund, som omfatter både miljø, erhverv, økonomi, jobskabelse og velfærd.

Havplanen er udarbejdet i samarbejde med myndigheder og øvrige forvaltere af havarealerne, kommercielle interesser og NGO’er og inddrager viden og data fra eksisterende kilder, der belyser erhvervs- og samfundsmæssige forudsætninger og konsekvenser af udnyttelsen af kyst- og havområdet Øresund.

De mange datalag og viden på området har ikke tidligere været samlet og analyseret med henblik på at vurdere mulige synergier, konflikter og se på mulighederne for sameksistens af aktiviteter og etablering af en bæredygtig udvikling af både erhvervs- og samfundsinteresser og miljøforhold. Projektet opstiller fire scenarier for den fremtidige udvikling af havområderne i Øresund. Erfaringerne herfra kan med fordel overføres til andre danske havområder.

Kortlægningen af friluftslivet i Øresund indgår, og modellering af turismen i en 3 km ’kystturismezone’ (1 km for København) viser, hvor stor en andel af turismen, der er kystorienteret.

Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet (IGN), GEUS, DTU Aqua og Niva Danmark.

Resultaterne er formidlet i bogen Maritim arealplanlægning i Øresund, der kan bestilles hos Aarhus Universitetsforlag

Havfriluftsliv

Projektet ’Havfriluftsliv’ (2014-2018)

Projektet omfatter en crowd-source-baseret inddatering af aktivitetssteder for havfriluftsliv. Projektet har udviklet og afprøvet en PPGIS-metode i forhold til havfriluftsliv. I projektet blev der etableret et digitalt redskab til inddatering af disse aktiviteter koblet til et kort spørgeskema, som uddyber aktiviteten, brugsmønster, klubmedlemsskab m.m. samt evt. kommentarer. Gennem dialog med organisationer og snowball-sampling på sociale medier har projektet givet en lang række friluftsorganisationer og deres medlemmer til at bidrage til denne kortlægning. Projektet har anvendt sociale medier som Facebook og medlemskab af en lang række virtuelle netværk og fora til at nå så langt ud som

Læs mere om hovedresultaterne i rapporten Blåt friluftsliv i Danmark

Se også projektets facebookside

Blåt friluftsliv i Skjoldungernes Land

Projektet Blåt friluftsliv i Nationalpark Skjoldungernes Land’ (2017)

Formålet med projektet Blåt friluftsliv i Nationalpark Skjoldungernes Land var at dokumentere og redegøre for karakteren og udbredelsen af blåt friluftsliv i Nationalpark Skjoldungernes Land som input til den første nationalparkplan. Blåt friluftsliv skal i denne forbindelse forstås som vandorienterede friluftsliv, dvs. rekreative naturbaserede udendørsaktiviteter, som foregår i tilknytning til vand. Det er en bred definition som ikke kun rummer aktiviteter på, i og under vandet (fx sejlads, svømning og dykning), men også aktiviteter langs kysten (fx kystfiskeri) og aktiviteter hvor vand spiller en oplevelsesmæssig og æstetisk rolle så som at gå en tur langs stranden eller kigge på ænder i en sø. Rapporten dokumenterer således udbredelsen af organiseret og uorganiseret blåt friluftsliv i Nationalpark Skjoldungernes Land med baggrund i dataudtræk fra to nationale undersøgelser af det vandorienterede friluftsliv i 2015 samt en basiskortlægning af friluftsfaciliteter i nationalparken.

Læs rapporten Blåt friluftsliv i Nationalpark Skjoldungernes Land

Vandfugle og vandfriluftsliv

Projektet 'Vandbaserede friluftsaktiviteter og vandfugle i Danmark' (2015)

Dette projekt omfatter en stor repræsentativ undersøgelse af vandorienteret friluftsliv i Danmark med over 10.000 respondenter koblet med en kortlægning af aktivitetssteder. Det er første gang, der er lavet en så detaljeret og geografisk orienteret undersøgelse af vand-orienteret friluftsliv. Vand-orienteret friluftsliv omfatter alle former for friluftsliv, hvor vand indgår i oplevelsen (fx en gåtur langs stranden). Deltagelsen i 92 forskellige friluftsaktiviteter i 16 hovedgrupper er undersøgt. Den store stikprøve giver en helt ny indsigt, også i de mange små vandaktiviteter, der ellers falder ud i ’andet’ i andre undersøgelser. 

Resultaterne viser, at 77,6 % af den voksne danske befolkning har deltaget i vand-orienteret friluftsliv (samt evt. også i land-orienteret friluftsliv), 10 % har kun deltaget i land-orienteret friluftsliv mens 12,4 % ikke har deltaget i friluftsliv inden for det seneste år i Danmark.

Spørgeundersøgelsen er koblet til en digital kortlægning, hvor respondenterne markerer aktivitetssteder. Ud fra dette, er der lavet et kort over den rekreative intensitet i de danske havområder i 5x5 km celler. Ligeledes præsenteres kort for de fire årstider og for 8 hovedgrupper af aktiviteter. Disse kort er sammenstillet med fuglekort for en række udvalgte vandfuglearter og overlapszoner er identificeret. Det interaktive kort giver folk mulighed for selv at sammenstille data og en rapport beskriver uddybende metoder og resultater.

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet (BIOS) og Københavns Universitet (IGN).  Læs mere på projektets hjemmeside www.vandfuglefriluftsliv.dk

Forvaltning af kystzonen

Projektet ’Forvaltning af kystzonen - Rammer, udfordringer og scenarier’ (2013-2014)

En udredning til Naturstyrelsen af 2013 EU-direktivforslaget om rammerne for maritim fysisk planlægning (MSP) og integreret kystzoneforvaltning (ICM). Udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Institut for Fødevare‐ og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Projektet omfatter to arbejdsnotater og et debatoplæg for Naturstyrelsen i en samlet rapport. Arbejdsnotat A beskriver de væsentligste ændringer i myndighedsstruktur og lovgivning i kystzonen siden 1999. Arbejdsnotat B opsummerer de ressourcer og aktiviteter, der knytter sig til kysterne og havet, og identificerer en række udfordringer. De to notater danner grundlag for et debatoplæg, som skitserer scenarier for mulige nye tiltag med henblik på en integreret forvaltning af kystzonen. Materialet blev brugt som diskussionsoplæg på en workshop om integreret kystzoneforvaltning i dansk regi. Bemærk at udredningen er baseret på et 2013 EU-Direktivudkast, der blev markant ændret i sin endelige version i sommeren 2014, efter projektets afslutning. Rapporten skal derfor læses med forbehold for disse væsentlige ændringer.

Læs mere i rapporten Forvaltning af kystzonenTil toppen