Deltag i kortlægningen – Københavns Universitet

havfriluftsliv > Deltag i kortlægningen

Deltag i kortlægningen

Photo by Andreas Dress on Unsplash

Klik på linket nedenfor fra en computer eller tablet/iPad. Undersøgelserne understøttes på mobiltelefon, men vi anbefaler, at du bruger en så stor skærm som mulig. Følg instruktionerne, vælg aktivitet og marker, hvor du laver den, samt udfyld lidt info om stedet. Marker så mange aktivitetssteder som du synes. Du kan skifte til en anden aktivitet og markere, hvor du udøver den.

Deltag i vores nyeste undersøgelse af kystfriluftsfaciliteter

Projektet har til formål at undersøge, hvilke faciliteter de forskellige kyst- og havorienterede friluftsaktiviteter bruger.

Det omfatter bl.a. hvor faciliteterne ligger, hvad de anvendes til, kvaliteten og tilgængeligheden m.m. Viden om dette kan bidrage til bedre at forstå de facilitetsbehov som forskellige brugergrupper har, forsyningsgraden og muligheder for forbedringer og øget tilgængelighed.

Når du deltager, hjælper du med at synliggøre din aktivitet og facilitetsbehovet. Undersøgelsen omfatter faciliteter i bred forstand også fx stier og p-pladser m.m.

Deltag i kortlægningen (link følger)

Deltag i kortlægning af havfriluftsliv – nu i vores nye kortlægningsredskab
…den største kortlægning af havfriluftsliv i Danmark.

Det er en brugerbaseret online undersøgelse af havfriluftsliv, hvor alle kan hjælpe med at kortlægge deres rekreative anvendelser af havet. Undersøgelsen fortsætter, så vi kan få endnu flere af de utroligt mange friluftsaktiviteter med i kortlægningen. Deltag i kortlægningen ved at kortlægge de aktiviteter, du har lavet inder for det seneste år.

Kortlægningen skal bidrage til, at friluftslivets interesseområder kan indgå i den igangværende planlægning på havet. Kun kortlagte sektorer tages med i planlægningen – så støt friluftslivets inddragelse i havplanlægningen ved at deltage i kortlægningen. Alle friluftsaktiviteter med tilknytning til havet er relevante!

Deltag i kortlægningen (link følger)

Ekstra information / Sidebar